søndag den 8. januar 2012

Pisse fuld, og på skøjter ..

.. Det var lige hvad jeg var i går!
Holy Moly.. En af mine grænser blev virkelig rykket, til det ypperste, men det var dog også en sejr i sig selv, overhovedet at få skøjterne på ;)

Vi var til julefrokost i går, i Aarhus skøjtehal - Kæmpe succes, og jeg håber SÅ meget på at blive inviteret igen næste år.

Min gode veninde Michelle og jeg lagde ud med at skulle styrer den dersens speakerboks, mens vores julefrokost-ishockey-svedende-men-alligevel-lækre-drenge skulle spille kamp mod Herning.. Og inden du så selv synes du er sjov, og siger "Hvor fanden er Herning?" - Så vil jeg lige sige: Jeg ved udemærket godt hvor Herning ligger, og det gør du også!! Slut.

Well - Kampen gik i gang, vi havde overhovedet ikke styr på tingene, men det gjorde jo det hele SÅ meget sjovere :D - Vores drenge var mega bagud, øv bøv - Træneren var i boksen 2 (TO!!!!) gange .. Fyyyyha!
Vores drenge tabte - Vi fik endelig styr på knapperne og tallene, men hvad skulle vi bruge det til, når kampen var slut? - Det var jo egentlig også lige meget for NU stod den på ØL og MAD.
Maden var intet mindre en fantastisk. Masser af kød og SOVS.. Kan man forlange mere? Måske et evigt liv, og et dankort der ALDRIG løber tør .. Men man kan jo ikke få det hele på en gang ;)

Maden blev spist, pakkelegen blev sat i gang -. Og sluttede igen - Og så fik en eller anden (JONATHAN!!!) den fantastiske idé at vi skulle ned og stå på skøjter.
Godt bedukket listede (Ej, vi larmede faktisk ret meget) vi ned til isen, på med skøjterne - Som forresten var så meget for store, at jeg er sikker på at Loch ness uhyret, kunne passe dem - Og så blev jeg ellers bare beordret ud på isen. Eller - Jeg gik selv derud, men det var under en smule tvang ;)
Jeg vil sådan set ikke fortælle mere om det, for det var en oplevelse helt og aldeles for sig selv - Men jeg vil dog sende et STORT tak til Jonathan og Michelle for deres kæmpe tålmodighed - I er grunden til at jeg stadig lever :b

Turen gik derefter i byen - Drinksene blev drukket -. Mette-pigen blev fuld - Michelle endnu fuldere, og sådan fortsatte det egentlig, til vi lå trygt under en varm dyne!

Alt i alt, en sjov, hyggelig og helt igennem grænseoverskridende aften - Men jeg gjorde det - Jeg er pisse sej - Næsten lige så sej, som jeg er sød.. NÆSTEN!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar